
©Lisbeth Johansen/Fatamorgana
|
Har du haft problemer med at stave?
Det er ikke ualmindeligt at ordblinde og andre læse- og stavesvage har et særligt talent for at fotografere.
Ofte er deres specielle evne til at se billeder blevet overskygget af problemerne med at læse og stave.
Ingen af de nærmeste forstår at fotografi kan være andet end billeder til albummet, forstår ikke at det kan være en levevej, en profession. Aner ikke at det kan være en kvalitet at være ordblind.
På Fatamorgana vendes der op og ned på hierakiet. Her kan du ikke snakke dig til en god karakter, kun billederne tæller.
Her gælder det ikke om at kunne læse og stave, men om at have billedsyn.
Det er ikke ualmindeligt at en elev, der møder usikker og stammende første dag, efter en uge er den vigtigste på holdet.
Den, alle andre spørger til råds.
Fatamorgana giver dine skjulte talenter en chance.

|