Fotografiet kan både fastholde og udviske. I denne Fata Talk inviterer vi Albert Grøndahl til en samtale om hukommelse, historie og fortælling med afsæt i hans bog A City Behind The Forest – en undersøgelse af Aarhus Psykiatriske Hospital gennem fotografi, tekster og patienternes egne værker.
Vi ser også frem mod Grøndahls roman in-the-making og undersøger, hvad fortælling betyder for ham på tværs af medier. Hvordan balancerer man mellem at huske og at glemme? Kan fotografiet skabe nye perspektiver på fortiden? Og kan kunst give stemme til det, der ellers forsvinder?
Kom og vær med til en inspirerende aften om fotografi, erindring og fortællingens rolle.
Traditionen tro er Gin Tonic og snacks inkluderet i billetprisen!
Billetpris er 100 kr. pr person, 50 kr. for unge under 25.
Reserver din plads ved at skrive til os på Info@fata.dk
From A City Behind the Forest, 2017-2021 © Albert Grøndahl