
Event Kalender
© Guld
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
〰️
Tilmeld dig vores nyhedsbrev 〰️

Afgangsudstilling forårssemesteret
Afgangsudstilling forårssemesteret Fatamorgana 30.05.2025 - 01.06.2025
Udstillingen rummer værker fra 13 elever, som udstiller foto, film, installation og meget mere. Værkerne varierer i form og indhold, men er alle skabt med eksperimentet i fokus. Vi glæder os til at se jer på skolen.
De udstillingde eleverne er Arthur Bakke, Nina Sofie Aarup, Josva Tind, Ronja Krogh Busch, Karla Gaugler, Sinne Lundgaard, Lisa Littauer, Henrik Simonsen, Santosh Kuppens, Ivalo Øland, Nutsa Nino Gabisonia, Rasmus Stabell og Sandi Lindhagen.
Udstillingen finder sted i skolens lokaler. Der er fernisering den 30. maj, hvor dørene åbnes kl. 16 og kl. 17:30 afholdes åbningstale.
Fernisering: Fredag den 30. maj kl. 16 (velkomsttale kl. 17:30).
Udstillingsperiode: Fredag den 30. maj til søndag den 1. Juni, 2025.
Åbningstider:
Fredag d. 30. maj kl. 16-20
Lørdag d. 31. maj, kl. 11-17
Søndag d. 1. juni, kl. 11-17
Sted: Bispevej 25A, 2.tv., 2400 København NV

Onsdagsgæst - Mikkel Warrer
Onsdagsgæst - Mikkel Warrer
Vi har glæden af at få besøg af dokumentarist og tidligere elev på Fata Mikkel Warrer og du er inviteret.
Mikkel er uddannet fra Fatamorgana i 2022-2023, og har siden boet et år i Japan. Og det er her, i en forstad til Tokyo, at dokumentarprojektet ”Tales from a share house” er startet.
Sammen med Instruktør Asta-Mai, boede Mikkel i et Share House, hvor 70 mennesker fra alle verdenshjørner, aldre og baggrunde, på godt og ondt, deler hverdagen sammen. Projektet udforsker livets uforudsete drejninger, kulturmøder og -clashes, og den nye familie, der opstår i et fællesskab langt væk hjemmefra.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

FATA TALKS: End of Arm, End of Work?
På Fotoskolen Fatamorgana inviterer vi til en åben samtale med kunstneren Michala Paludan, der vil præsentere sit seneste projekt The Unposed (EoAT). I samtale med kurator og skribent Paola Paleari vil Paludan diskutere projektets forbindelse til aktuelle emner som AI, arbejdets fremtid og kapitalismens mulige endeligt.
Kom og vær med til en inspirerende diskussion om kunst, teknologi og de hænder, der former vores verden.

ÅBEN FORÅRSDAG
⋅ ˚₊‧ 𐙚FATAMORGANAs elever inviterer til ÅBEN FORÅRSDAG 𐙚 ‧₊˚ ⋅
Tombola, Vafler, Elevarbejder og Good Times

Onsdagsgæst - Søren la Cour Frederiksen
Onsdagsgæst - Søren la Cour Frederiksen
Vi har glæden af at få besøg af dokumentarinstruktør og tidligere elev på Fata Søren la Cour Frederiksen og du er inviteret.
Søren la Cour Frederiksen er dokumentarinstruktør og tidligere elev på Fatas Cinema-linje i foråret 2022. Hans film er blevet vist på CPH:DOX og som del af Politikens BIO.
Hans arbejde kredser om teknologien omkring os og de systemer og relationer, vi eksisterer i. Som onsdagsgæst vil han vise sin nyeste film, “Mine Øjne, I Stykker”, som han begyndte at udvikle i sin tid på Fatamorgana. Filmen skildrer hans egen Lasik-laseroperation, der ødelagde hans syn, hans søgen efter svar – og hvordan han må lære at leve med konsekvenserne.
Ud over “Mine Øjne, I Stykker” viser han også de to første versioner af filmen, skabt under hans ophold på Fatamorgana, samt fortæller om filmens tilblivelse.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Onsdagsgæst - Carl-mikael ström
Onsdagsgæst - Carl-Mikael Ström
Vi har glæden af at få besøg af den svenske kunstner Carl-Mikael Ström og du er inviteret.
Født i 1986. Uddannet fra Fatamorgana i København, Danmark (2013-2014). Carl-Mikael Ström arbejder med fotografi, tekst og film. Han bevæger sig mellem de forskellige medier og bruger tiden som et væsentlige redskab til at lade projektets ramme blive klar og synlig.
Ström mener, at et billede kan antage mange forskellige former, og at tidens gang uundgåeligt viser sig – selv i et billede. Overbevist om, at der altid er mere bag det, man forsøger at sige, forsøger han at acceptere skabelsens uundgåelige begrænsninger og løgne. Det er op til beskueren at positionere sig i forhold til hans værk.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.