Tilbage til Alle begivenheder
Onsdag d. 18. marts byder vi velkommen til August Ferdinand (DK/SE, f. 2001).
August gik på Fatamorgana på forårs- og efterårsholdet i 2021, og er nu igang med en BFA i Film på HDK-Valand i Göteborg.
August Ferdinand arbejder primært med levende billeder – både film og installationer. Hans værker fokuserer ofte på mennesker, som på en eller anden vis befinder sig i eller interagerer med en medieret virkelighed. Udover sit arbejde som filmskaber har August i sine år efter Fatamorgana organiseret filmscreenings og udviklet en form for ekspertise i at lokalisere arkivmateriale for diverse dokumentarfilm.
Arrangementet er fra kl. 14 til 16, gratis, og alle er velkomne, Tomgårdsvej 19, stuen.