MASTERCLASS MED FRYD FRYDENDAHL
Misfits, Meredith’s room, 2025. ©Fryd Frydendahl
Workshoppen løber over 5 datoer - januar 2026
Denne masterclass guider dig i at bruge dig selv som et stærkt værktøj i jagten på at blive en mere selvsikker historiefortæller. Uanset om du arbejder med film eller fotografi, hjælper workshoppen dig et skridt videre i opbygningen af dit personlige portefølje og i skabelsen af meningsfulde historier.
Vi begynder med, at du præsenterer et udvalg af dit eksisterende arbejde. Ud fra dette udformes en personlig opgave, der er skræddersyet til den enkelte kursist – tema, reference eller kategori uanset. Billedformidling handler om at skabe en sammenhængende fortælling, og målet er at bygge bro mellem fotografen og motivet: Hvordan ser vi på det, der omgiver os? Hvordan kan vores egen historie fungere som afsæt til nye fortællinger? Uanset om du er koncept-tænkende eller en nysgerrig flaneur, er der plads til samtale og refleksion i denne workshop.
Workshoppen afsluttes med en kritiksession, hvor hver kursist præsenterer en film eller en serie baseret på sin opgave. Her får du konstruktiv feedback og konkrete handlingsmuligheder for dit videre arbejde.
OBS. Alle er velkomne, også selvom man har arbejdet med Fryd tidligere.
Fryd Frydendahl er Fotografisk billedkunstner født i 1984 i Hvide Sande.
Uddannet på International Center of Photography i New York, hvor hun også har boet og arbejdet i en årrække, og på Fatamorgana, Danmarks Fotografiske billedkunstskole hvor hun har været leder af Fatamorgana 2020-2025, har udstillet bredt og udgivet flere fotokunstbøger og kan for eksempel opleves på SMK, Det Nationale Fotomuseum og på Kunstmuseum Brandts. Hun modtog i 2024 Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat.
Se flere eksempler på Fryd’s arbejde her: www.frydfrydendahl.com
Alt det praktiske
Datoer:
Tirsdag d. 06/01, 18 - 21.30 på Fatamorgana.
Tirsdag d. 13/01, 18 - 21.30 på Fatamorgana.
Tirsdag d. 20/01, 18 - 21.30 på Fatamorgana.
Lørdag d. 24/01, 10 - 17.00 på Fatamorgana
Torsdag d. 29/01, 18 - 21.30 på Fatamorgana (Afsluttende kritik)
Pris:
Deltagergebyr:4500,-
Betalingsfrist: 2 januar, 2026.
Indbetal til :
DANSKE BANK Reg.nr. 9541 Konto nr. 274 00 44 128
Swift-bic DABADKKK IBAN nr. DK23 3000 2740 0441 28
Husk at anføre dit navn på indbetalingen!
Afbestilling:
Frem til betalingfrist for kursusafgift kan du fortryde din tilmelding via mail til kontoret på info@fata.dk og din eventuelle indbetaling vil blive tilbagebetalt.
Efter betalingsfristen er din tilmelding bindende. Skulle du vælge at udeblive fra undervisningen, eller betaler du via en rate ordning, er du stadig forpligtet til at indbetale det fulde deltagergebyr.
Aflysning:
Fatamorgana forbeholder sig ret til at aflyse Masterclassen grundet utilstrækkelig antal deltagere, ved undervisers sygdom eller ved lignende tvingende omstændigheder.
Ved aflysning tilbagebetaler vi det indbetalte deltagergebyr.