det øjeblikkelige billede

E n p o l a r o i d w o r k s h o p

Undervist af Mikkel Pedersbæk

©Mikkel Pedersbæk

Tilmeld dig workshoppen her

Workshoppen forløber i uge 27, 2026.


Denne masterclass arbejder med Polaroid som både fotografisk proces og fysisk objekt. Instantfilm har en særlig plads i hjertet og tankerne hos kunstnere verden over. Det er et taktilt objekt, der ofte ses som en byggesten i skabelsen af fotografisk kunst.

Fokus er på det øjeblikkelige billede som et materiale, der kan bearbejdes, manipuleres og indgå i en kunstnerisk praksis over tid.

Polaroidfilm har særligt en enestående evne til at producere slående billeder, der omfavner de iboende fejl og lykkelige tilfældigheder, som følger med dette medium. De fotografer, der vælger at omfavne denne temperamentsfulde proces, får portene åbnet til håndgribelige billeder, der ikke kan skabes på anden måde. Fra bløde farvepaletter til iøjnefaldende sort-hvide billeder fortsætter kunstnere verden over med at skabe banebrydende værker, der overrasker selv den mest dedikerede instant-film-elsker.

Denne workshop er åben for alle niveauer. Om du er en øvet fotograf, der har brug for frigørelse, eller måske er dette dit første forsøg med billedet som udtryksform, er alle velkomne. Det bliver en uge med billeder, forsøg og nuet i centrum.

Mikkel Pedersbæk er billedkunstner og underviser, bosat i Nordsjælland, og arbejder primært med fotografi, grafik og keramik. Hans arbejde udspringer af nysgerrighed efter hvordan verden opfattes og omsættes til form og materialitet. Gennemgående temaer i hans praksis er, at den balancerer mellem en naturvidenskabelig tilgang og et frit, undersøgende udtryk, hvor kontrol og tilfældighed spiller sammen. Han er i evig søgen efter kunstnerisk frihed og efter at finde de steder, hvor langsomhed, fordybelse og refleksion kan åbne nye måder at sanse verden på.

Se flere eksempler på Mikkel’s arbejde her:

Alt det praktiske

Datoer: 

Workshoppen forløber i uge 27, 2026

Mandag d. 29/6, 10 - 16.00 (skal der specificeres på alle dagene og er dette de optimale tidsrum? - FF)

Tirsdag d. 30/6, 10 - 16.00

Onsdag d. 01/07, 10 - 16,00

Torsdag d. 02/07, 10 - 16,00

Fredag d. 03/07, 10 - 16,00 - gennemgang af ugens arbejde

Al undervisningen foregår på Fatamorgana.


Pris: 

Deltagergebyr: 4000,-

Materiale gebyr: 200,-

Betalingsfrist: 10. juni 2025

Indbetal til :

DANSKE BANK Reg.nr. 9541 Konto nr. 274 00 44 128

Swift-bic DABADKKK IBAN nr. DK23 3000 2740 0441 28

Husk at anføre dit navn på indbetalingen!

Afbestilling:

Ved tilmelding betales der et depositum svarende til 25 % af kursets pris. Dette beløb refunderes ikke ved afmelding.

Efter betalingsfristen er din tilmelding bindende. Skulle du vælge at udeblive fra undervisningen, eller betaler du via en rate ordning, er du stadig forpligtet til at indbetale det fulde deltagergebyr.

Aflysning:

Fatamorgana forbeholder sig ret til at aflyse Masterclassen grundet utilstrækkelig antal deltagere, ved undervisers sygdom eller ved lignende tvingende omstændigheder. 

Ved aflysning tilbagebetaler vi det indbetalte deltagergebyr.