Tekst og billede (eller The Best Advice I Ever Received)

Hvordan kan den personlige fortælling hjælpe os med at forstå det samfund, vi lever i?

Undervises af Matilde Søes Rasmussen

©Matilde Søes Rasmusen

Tilmeld dig workshoppen her

Workshoppen forløber i uge 33, 2026.

Med udgangspunkt i oplæsninger og daglige skriveøvelser lærer du at give form til et personligt fotografisk projekt.

Workshoppen giver konkrete værktøjer til at kickstarte din kreativitet, og afsluttes med en fælles gennemgang i gruppen. Gennem både personlige samtaler og gruppepræsentation, bliver vi bedre til at forstå, hvordan andre ser og forstår dine værker, og hvordan vi kan tale om andres værker i et trygt rum.

Vi har fokus på eksperimentet og forsøget. Vi har åbne hjerter, og leder ikke efter det perfekte billede. I processen bruger vi det bedste råd, Matilde nogensinde har fået: at insistere på at problemerne, der opstår undervejs, bliver en synlig del af det færdige værk.

Medbring: kamera, pen og notesbog. Alle niveauer er velkomne.

Undervisning på engelsk er en mulighed.

Matilde Søes Rasmussen er en dansk kunstner, forfatter og underviser, uddannet fra HfBK University of Fine Arts i Hamborg, Akademin Valand i Gøteborg og Fatamorgana. Hendes arbejde bevæger sig frit mellem tekst, fotografi og film, med emner som relaterer sig til kroppen og kroppens forhold til at blive solgt.

Hun har udstillet værker i bl.a. Kunsthal Aarhus, Centrum För Fotografi i Stockholm og Bucerius Forum i Hamborg, og deltaget i en række residencies, herunder bl.a. NARS Foundation i New York og International Writers’ Workshop på Hong Kong Baptist University.

Hendes debut, foto- og digtsamlingen Unprofessional, blev nomineret til en Photo-Text Book Award på Les Rencontres D’Arles og Årets Bedste Bogarbejde af Foreningen for Boghaandvaerk. I 2025 udgav hun sin anden fotobog Inspiration om kunstnermusen Audrey Munson, “The World’s First Supermodel”.

Læs mere om Matildes arbejde her: https://www.matildesoes.com

Alt det praktiske

Datoer: 

Workshoppen forløber i uge 33, 2026

Mandag d. 10/8, 10 - 16.00

Tirsdag d. 11/8, 10 - 16.00

Onsdag d. 12/8, 10 - 16.00

Torsdag d. 13/8, 10 - 16.00

Fredag d. 14/8, 10 - 16.00

Undervisningen foregår på Fatamorgana.


Pris: 

Deltagergebyr: 3.800,-

Betalingsfrist: 25. juli 2026.

Indbetal til :

DANSKE BANK Reg.nr. 9541 Konto nr. 274 00 44 128

Swift-bic DABADKKK IBAN nr. DK23 3000 2740 0441 28

Husk at anføre dit navn på indbetalingen!

Afbestilling:

Ved tilmelding betales der et depositum svarende til 25 % af kursets pris. Dette beløb refunderes ikke ved afmelding.

Efter betalingsfristen er din tilmelding bindende. Skulle du vælge at udeblive fra undervisningen, eller betaler du via en rateordning, er du stadig forpligtet til at indbetale det fulde deltagergebyr.

Aflysning:

Fatamorgana forbeholder sig ret til at aflyse Masterclassen grundet utilstrækkeligt antal deltagere, ved undervisers sygdom eller ved lignende tvingende omstændigheder. 

Ved aflysning tilbagebetaler vi det indbetalte deltagergebyr.